3000 tilmeldt til mandagens Ladywalk

26. maj 2016 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Mandag kl. 18.30 lyder startskuddet for ca. 3.000 damer, som skal ud på en vandretur på enten 7 km. eller  12 km.

12 km turen går gennem den smukke Sønderskov ned til Gendarmstien til Lambjerglund. Herfra går turen over Klinting, Vollerup, Sønderskoven og endelig tilbage til SFS-hallen. 7 km turen går samme vej, bortset fra turen over Gendarmstien, skriver arrangørerne i en pressemeddelelse.

Sønderborg Familie og Firma Sport er glad for den store tilmelding, og har en forventning om, at der nok vil komme en del tilmeldinger på dagen, når de nu lover godt vejr på mandag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Udlevering af t-shirts og rygposer foregår i SFS-hallen fra kl. 15.30 og selve starten sker kl. 18.30, efter at Lise-Lotte Lohmann har holdt åbningstalen.

Af sikkerhedsmæssige hensyn har politiet henstillet os til at gøre opmærksom på, at man først går ud på ruten når startskuddet er gået, og at man overholder de normale trafikmæssige regler, når offentlig vej benyttes.

Igen i år vil ca. 40.000 damer være ude at gå denne mandag aften i 11 forskellige byer. Ud over få motion er man med til at støtte et godt formål. Overskuddet fra arrangementet vil tilgå Hjerteforeningen og Endometriose Foreningen. I 2015 blev der uddelt 1 million kroner, og Ladywalk håber selvfølgelig på, at der kan uddeles et tilsvarende beløb i 2016.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så vi kan kun opfordre de, der ikke har fået sig tilmeldt på forhånd, at møde op dagen og deltage og være med til at støtte et godt formål. Et ekstra plus er, man får rørt kroppen og ikke mindst snakketøjet i den skønne natur.

Deltagergebyr er kr. 155,00 og der udleveres en t-shirt samt en rygpose.

25. april 2024 Kultur, Sønderborg

Carsten Nicolaisen stopper som formand i Sønderborg Jazzclub

25. april 2024 Kultur

Carsten Nicolaisen har besluttet at stoppe som bestyrelsesformand i Sønderborg Jazzclub. Carsten har med stort engagement og dedikation ledet klubben gennem de seneste 15 år og har været en central figur i Sønderborgs jazzmusikmiljø. Under Carsten Nicolaisens ledelse har Sønderborg Jazzclub oplevet vækst og udvikling og han har været drivkraften bag utallige koncerter, arrangementer og […]

Læs mere...