Alsion: Symfoniorkester og musikskoleelever giver gratis koncert

Arkivfoto
Arkivfoto
19. marts 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Sønderjyllands Symfoniorkester fortsætter sit succesrige samarbejde med unge talenter – denne gang med musikskoleelever fra musikskolerne i landsdelens musikskoler.

På mange af musikskolerne er der i forvejen sammenspil – men slet ikke i det omfang, som et professionelt symfoniorkester kan tilbyde.

Jacob Elmedal violinist i orkesteret og initiativtager til projektet siger:

”Fornøjelsen ved musik handler først og fremmest om at spille sammen med andre. Dette projekt skal gerne stimulere elevernes motivation og tilføje en ny dimension til deres oplevelse af musikken”.

Artiklen fortsætter under annoncen

Scenen bliver fyldt godt op til koncerten, for der kommer omkring 35 nye musikere mellem 12 og 25 år med i orkestret til dette projekt. Både strygere, blæsere og slagtøjsspillere, så de fleste af orkestrets musikere er repræsenteret blandt musikskoleeleverne.

Til prøver og koncert sidder musikskoleeleverne sammen med orkestrets musikere og får på den måde støtte og selvtillid, fordi der hele tiden er en professionel musiker som giver de unge musikalsk støtte.

Fremtidens musikere

Artiklen fortsætter under annoncen

Musikchef Nikolaj Andersen siger:

”Samarbejdet med MGK-eleverne og musikskolerne i hele vores spilleområde er vigtigt for symfoniorkestret. Via arbejdet med de unge musikere er vi med til at skabe og inspirere fremtidens professionelle musikere”.

Jacob Elmedal Johansen spiller til hverdag violin i orkestret – men han overvejede faktisk også at blive dirigent. Derfor har han blandt andet gået to år i dirigentklassen på konservatoriet i Skt. Petersborg, inden han fik job i Sønderjyllands Symfoniorkester som violinist.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ved denne lejlighed tager han dirigentstokken i hånden og træder op på dirigentpodiet foran symfoniorkestret og musikskoleeleverne.

Onsdag giver det store orkester koncert kl. 17:00 i Koncertsalen i Alsion.

Der er gratis adgang.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...