Aprilfestival fylder Sønderborg med gæster

Arkivfoto
Arkivfoto
27. marts 2017 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Når Aprilfestival – teater for små & store starter om en måned, kommer festivalen – der regnes blandt verdens største af sin art – til at fylde hele Sønderborg med hundredvis af gratis teateroplevelser for hele familien.

Men Aprilfestivalen har også et internationalt fokus i to spor:

Over 100 internationale gæster fra 25 forskellige lande kommer for at se dansk scenekunst og netværke, og tre håndplukkede internationale gæstespil skal vise de danske teaterfolk og publikummer, hvad scenekunst for børn og unge også kan være.

Artiklen fortsætter under annoncen

Gæstespil fra Kina, Belgien og Frankrig

De internationale gæstespil er udvalgt af Aprilfestivalen og Teatercentrum og er meget varierede både i målgruppe, indhold og stil, da de skal vise bredden i scenekunst for børn og unge.

”Gæstespillene er valgt for at vise noget, vi ikke normalt laver i Danmark. De skal vise kvaliteten i udenlandsk teater for børn og unge, og så skal de vise vej. De skal fungere som inspirationskilde for både de danske kunstnere og de danske publikummer”, siger Peter Manscher, der er konsulent med ansvar for det internationale arbejde på Aprilfestivalen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fra Belgien, som i børneteaterverdenen regnes for en regulær supermagt, kommer Compagnie Gare Centrale og fra Frankrig kommer Compagnie Arcosm, som ved tidligere lejligheder har trukket fulde huse på Aprilfestivalen. Dansk teater for børn og unge er blevet uhyre populært i Kina inden for de sidste 10 år, og derfor har festivalarrangørerne valgt, at det danske publikum også skal have en chance for at se, hvad der rør sig i Kina på dette kulturområde. Således er China National Theatre For Children inviteret til at vise en meget poetisk forestilling for det sønderjyske publikum.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Der sker rigtig meget med scenekunst for børn og unge rundt omkring i verden – så det var svært at snævre feltet ind til kun tre gæstespil, men dette er altså vores bud i år”, fortæller Peter Manscher i en pressemeddelelse.

Hele verden kommer til Sønderborg

Det andet spor i Aprilfestivalens internationale fokus er de internationale gæster. Hvert år besøges Aprilfestivalen af delegerede fra hele verden, der kommer for at se dansk teater og selvfølgelig også for at netværke med deres kolleger fra hele verden.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Der er en håndfuld festivaler rundt i verden, man tager til, når man beskæftiger sig med scenekunst for børn og unge. Aprilfestivalen er én af dem. De internationale gæster kommer både for at samle inspiration, men også for at netværke med både danske og andre internationale branchefolk,” forklarer Peter Manscher.

Præcis hvor mange internationale gæster, der kommer til at besøge Aprilfestivalen, er stadig usikkert:

”Vi har ikke det endelige antal endnu. De internationale gæster melder sig ofte til helt op til festivalen. Men vi regner med omkring 100 internationale delegerede fra over 25 forskellige lande i løbet af ugen,” slutter Peter Manscher.

Artiklen fortsætter under annoncen

Aprilfestivalen finder sted i dagene 23.-30. april og byder på gratis teateroplevelser i hele Sønderborg. Der kastes over 25.000 gratis billetter i gratis ud i forbindelse med arrangementet.

Find flere oplysninger på aprilfestival.dk, hvor det samlede program kan studeres fra den 31. marts.

29. marts 2024 Erhverv, Sønderborg

1019 husstande er uden strøm

29. marts 2024 Erhverv

Ifølge Elnetselskabet N1 mistede 1019 husstande i Sønderborg – blandt andet i Jørgensgaard – strømmen ved midnat. N1 arbejder på at lokalisere fejlen og venter at der er strøm igen natten til fredag omkring klokken 02.

Læs mere...