Augustenborgs indbyggere kiggede i krystalkuglen

Arkivfoto
Arkivfoto
9. januar 2017 Augustenborg Skrevet af: Ole Kæhler

Forventningerne til fremmødet til en workshop om fremtiden i Augustenborg lå på godt 50 deltagere, men der blev brug for rigtigt mange ekstra stole og så blev rigtigt mange deltagere de heldige vindere af ståpladser.

Adskillige byrådspolitikere havde mandag aften også taget turen til Augustenborg, hvor det kan handle om at blive set. 2017 er jo valgår.

“Fra kommunens side vil vi have forslag til, hvordan fremtiden i Augustenborg kan se ud”, sagde borgmester Erik Lauritzen i sin velkomst. Han fortalte videre:

Artiklen fortsætter under annoncen

“Landsbyerne er kommet godt med gennem landsbylaugene og nu er turen kommet til de lidt større byer”, sagde borgmesteren. Målet er at sikre udvikling i hele kommunen.

Mere livsglæde

Pernille Møller Nielsen fra kommunens Plan og Myndighed fortæller, at målet er at få skabt nogle initiativer, der giver mere livsglæde.

“De kan nemlig få flere til at besøge Augustenborg og også få flere til at flytte dertil”, siger Pernille Møller Nielsen.

Smykkeskrin

“Jeg ser Augustenborg som et smykkeskrin fyldt med perler. Men det er ikke alle perlerne, der er helt i top”, siger Frode Sørensen fra Teknik- og Miljøudvalget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nogle af forslagene vil være de såkaldte områdeinitiativer, som borgerne selv skal stå for. Der er penge til dem, men opgaverne skal forankres i foreninger og sådan”, siger Frode Sørensen.

“Tidligere var Augustenborg kendt for at huse hospitalet. Men nu er det væk og heldigvis er der kommet liv og arbejdspladser på slottet. Nu skal der snakkes om, hvad der skal gøres for at løfte Augustenborg”, sagde udvalgsformanden.

Det lå på en eller anden måde i kortene, at der selvfølgelig skal arbejdes på at fortælle Augustenborgs helt unikke historie, der handler om, at byen er skudt frem i takt med at Augustenborg Slot blev bygget. Havde slottet ikke været lige dér, så havde der ikke været en by.

Artiklen fortsætter under annoncen

Frit slag

Opgaven for deltagerne i workshoppen var at forestille sig, hvad der kan stå om Augustenborg i JyskFynske Mediers udgave fra JydskeVestkysten lokalredaktion i Sønderborg i 2026.

Der kan stå noget om:

Industri i Augustenborg.

Flere byggegrunde.

En demensby.

At Storegade er attraktiv.

Spændende udstillinger i Augustiana.

At her er gode spisesteder og cafeer.

Der kommer liv i de tomme bygninger.

Sats på Kina

Ind imellem at optage film fik medarbejderen fra Sønderborg Lokal TV tid til at give sit besyv med.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg mener, Augustenborg skal satse på at trække flere kinesere til området. De vil gerne opleve en by som Augustenborg og det tager jo ikke lang tid at flyve fra København til Als”, sagde SLTV-medarbejderen, der ser muligheder i et Kina-Augustenborg-samarbejde.

De mange forslag bliver skrevet sammen og præsenteres senere på endnu et borgermøde – og så skal der ellers arbejdes på at finde penge til at føre dem ud i livet.

“Og jeg tror, politikerne er parat til at give håndslag på en del aftaler om projekter i Augustenborg. Det er jo valgår og det gør det bestemt ikke sværere”, sagde Venstres Peter Hansen til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

 

24. april 2024 Broager, Erhverv

Broager Fjernvarme forhandler videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme

24. april 2024 Broager

Fremmødet var historisk. Ikke færre end ca. 150 mødte til generalforsamlingen i Broager Fjernvarme tirsdag aften. Af den grund var mødet flyttet til Broager Hallen. Og aftenens vigtigste afstemning fik et klart udfald. Med 120 stemmer i ryggen forhandles der videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme, hvis altså også Sønderborg Fjernvarme stemmer ja på […]

Læs mere...