Boliglejere kan også få lavet energiforbedringer og spare penge

Arkivfoto
Arkivfoto
7. marts 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Den 14. marts står Danske Lejere og ProjectZero for en debataften, der handler om er beboerinddragelse ved energirenoveringer. Den foregår i Alsion.

”Beboerne har mange muligheder for at påvirke en energirenovering og kan få rigtigt meget ud af at få energirenoveret” , siger Henrik Bielefeldt fra ProjectZero.

Ved en energirenovering falder lejeres omkostninger til strøm og varme typisk, samtidig forbedres indeklimaet også.

Derfor får både lejer og udlejer fordele ved at energirenovere, det er derfor et samarbejde er vigtigt.

Artiklen fortsætter under annoncen

”Vi vil rigtig gerne, at både lejere og udlejere ser de mange fordele der er ved at energirenovere”, siger Henrik Bielefeldt fra ProjectZero i en pressemeddelelse.

”Men vi ved også, at samarbejdet nogle gange skal hjælpes i gang og det er derfor, vi holder en debataften sammen med Danske lejere”, siger han.

Formålet med aftenens debat er, at diskutere hvordan lejerene gerne vil inddrages og hvilke erfaringer de allerede har i forbindelse med energirenoveringer.

Med over 18.000 lejemål i Sønderborg er energirenoveringer i udlejningsboliger et vigtigt skridt på vej mod Sønderborgs mål om CO2 neutralitet i 2029.

Artiklen fortsætter under annoncen

Efter debatten er der generalforsamling for Danske Lejere i Sønderborg.

All der bor til leje har mulighed for at tilmelde sig til debataftenen den 14. marts kl. 19.00-21.00 på Alsion.

Tilmelding til [email protected] senest den 12. marts.