Broagerlands Kunstforening udstiller på Cathrinesminde Teglværk

Arkivfoto
Arkivfoto
20. marts 2017 Broager Skrevet af: Ole Kæhler

Broagerlands Kunstforening har forårsudstilling på Cathrinesminde Teglværk fra den 2. april til 30. april fra kl. 10.00 til kl. 16.00 – mandage dog lukket undtaget 2. påskedag, skriver kunstforeningen i en pressemeddelelse.

Det er en tradition der startede tilbage i 2000, så det er 18. gang foreningen åbner en udstilling.

Udstillingen har altid været grænseoverskridende, så også denne gang er der kunstnere fra Danmark og Tyskland.

Det danske hold

Gunhild Bloch, Sønderborg. Hendes billeder er farverige – mystiske og har naturens elementer som islæt. Hun er inspireret af eventyret, rejser og den verden, der ligger bag det synlige – som bliver og forvandler livet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hun har været på arbejds- og studierejser til bl.a. Polen, Grækenland, Indien og Italien.

Gunhild Bloch var med til at starte Sønderjyllands Kunstakademi, hvor hun også underviste en del år.

Mette Mailund Strong, Silkeborg. Hendes billeder bygges op af flader. Langsomt, gennem de mange lag farve, mønstre og ornamenter, opstår der en dybde og klang af samhørighed. Maleriet bliver som er partitur til et musikstykke. Hver eneste lille farve, ornament eller flade i maleriet er som enkelte toner i dette partitur og underlagt helheden. Hun har været på mange studierejser bl.a. til Kreta, Wien, Paris, og Tallinn.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det tyske hold

Helga Coning, Mering. Hun støber sine arbejder i bronze. Hun er oprindelig uddannet teknisk tegner og har senere været elev hos bl.a. professor Max Hüttisch Thomas Link og Willi Siber. Siden 2005 har hun arbejdet med egne bronzearbejder. Fra 2009 – 2013 i bronzestøberi ved billedhuggersymposium i Csongrád i Ungarn.’Hun har bl.a. udstillet Sankt Andreasberg, Nationalpark Harz – Nord-Art, Büdelsdorf – Galeria de Arta Helios i Rumænien.

Gundula Sommerer, Flensborg.  Hun er oprindelig uddannet som kunstlærer. Fra 1975 til 1977 har hun studeret keramik/plastic i Bremen på ”Hochschule f. Gestaltung”   Derefter blev hun selvstændig som keramiker i Visselhövede.

Artiklen fortsætter under annoncen

Har fra 1983 til 1984 været på studierejse til Mexico og USA. I perioden 1999 til 2004 boede og arbejde hun i Frankrig. Siden 2015 bor og arbejder hun Flensborg, hvor hun sammen med sin mand har opbygget Kunst- og Kulturhallen ”TONART – FLENSBURG”

Der er fernisering søndag den 2. april kl. 14.00 på Cathrinesminde Teglværk, hvor Hans Jessen, formand for Sydslesvigs Danske Kunstforening åbner udstillingen.

26. april 2024 Erhverv, Sønderborg

Grønt lys fra Sønderborg Varme til sammenlægning med Broager Fjernvarme

26. april 2024 Erhverv

Billigere fjernvarme til forbrugerne og bedre muligheder for at skabe et grønt fjernvarmenet. Det er et par af gevinsterne ved at sammenlægge Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a, og bestyrelserne i begge selskaber har netop fået solid opbakning til at fortsætte drøftelserne om sammenlægning. Siden november har Broager Fjernvarmeselskab A.m.b.a. og Sønderborg Fjernvarme A.m.b.a […]

Læs mere...