Byrådspolitikere er klar til at arbejde med kasernens fremtid

Arkivfoto
Arkivfoto
22. december 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Økonomiudvalget har onsdag godkendt et kommissorium for, hvordan køreplanen for den fremtidige anvendelse af Sønderborg Kaserne kan være.

“Men vi går og venter på, at politikerne på Christiansborg får besluttet, hvor den vestlige politiskole skal være og indtil den er placeret, så venter vi bare”, siger borgmester Erik Lauritzen.

Han fortælle videre, at han synes, det er ved at være pinligt, der ikke er taget en endelig beslutning om politiskolen.

“Og sådan er det i mange andre sager fra Christiansborg og når de så endelig tager en beslutning, så forventer de at kommunerne har ført dem ud i livet på meget kort tid”, siger borgmesteren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ikke flere borgermøder

“Der har tidligere været borgermøder om den fremtidige anvendelse af Sønderborg Kaserne, så der kommer ikke flere. Vi har allerede mange gode forslag og projekter i skuffen, som vi kan arbejde med”, siger Erik Lauritzen.

Om der skal flyttes forvaltninger ind i bygningerne eller noget helt andet, kan han ikke sige endnu.

“Og jeg ved heller ikke, om dele af kasernen kan sælges fra”, siger borgmesteren.

Når politiskolen placeres, så kan den rykke ind på kasernen – og skal den ikke til Sønderborg, så vil politikerne i Byrådet tage de mange papirer frem fra skufferne og arbejde på kasernens fremtid.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...