Debat: Henrik Sass Larsen er ikke talsmand for alle i sit parti

23. maj 2016 Debat Skrevet af: Ole Kæhler

Byrådsmedlem Helge Larsen, Socialdemokraterne, skriver:

I søndagens Politiken gør mit partis Henrik Sass Larsen sig til talsmand for, at “humanismen er decideret farlig for velfærdssamfundet”.. Og “humanismen er med til at undergrave store dele af velfærdssamfundet”. Udtalelserne hang sammen med flygtningediskussionen.

Efter moden overvejelse er jeg overfor mig selv nødt til højt og klart at meddele, at Sass Larsen ikke taler på mine vegne. Jeg er dybt uenig i en sådan udtalelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Humanismen er netop forudsætning og grundpille for vores velfærdssamfund. Et samfund der bygger på solidaritetstanker og bekæmpelse af ulighed ved at give alle en chance.

De grundpiller må vi ikke give køb på i tider, hvor verdenssamfundet har brug for lidt hjælp – også fra Danmark.

Og hvad er på spil for os? I værste fald risikerer vi at gå nogle få promille ned i velfærdsniveau. Og det skal selvfølgelig ikke gå ud over de svageste i vores samfund. Folketinget må sørge for, at de tungeste byrder i humanismens navn må bæres af mig og ligestillede.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvis humanisme gøres til problemet, så smuldrer velfærdssamfundet.

23. april 2024 Kultur, Nordborg

Ny bådebro ved Nordborg Roklub skal indvies

23. april 2024 Kultur

Nordborg Roklub indvier en ny bådebro den 25. april, hvorefter klubbens medlemmer igen kan komme på vandet i det smukke farvand omkring Nordals. Det skriver roklubben i en pressemeddelelse. Medlemmerne har arbejdet flittigt med at bygge den nye bådebro til erstatning for den gamle og nedslidte bro fra 1997, og der er lagt flere end […]

Læs mere...