Doktor Agerly-patienter efterlyses

Arkivfoto
Arkivfoto
28. marts 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

I den medicinhistoriske udstilling på Steno Museet i Aarhus står den komplette udgave af Dr. Agerleys lægepraksis fra Augustenborg. Nu efterlyser museet historier om lægen fra hans tidligere patienter eller deres pårørende.

Måske husker du læge Agerley?

Måske var du selv, din mor, bedstemor eller nabo en af hans patienter?

Hvis en klokke begynder at ringe, er du sikkert én af dem museet i Aarhus meget gerne vil høre fra.

Komplet praksis på museum

Læge Mathias Jensen Agerley blev født i 1883. Fra 1911 og frem til hans død i 1978 havde han en lægepraksis i Augustenborg. Lægekredsforeningen i Sønderborg opdagede klinikken, da huset, hvor Agerley boede og havde haft klinik, skulle rives ned. Sønderborg Museum opbevarede klinikken indtil den i 1994 flyttede til Steno Museet i Aarhus. Her fremstår den præcis som den så ud, da praksissen lukkede i 1978.

Artiklen fortsætter under annoncen

De personlige historier giver liv

Steno Museet i Aarhus har fokus at koble genstande med personlige historier og på den måde give nyt liv til museumsgenstandene. Som et led i denne proces vil Steno Museet gerne have historier fra Agerleys tidligere patienter.

“Vi har den komplette lægepraksis udstillet , og den giver naturligvis et interessant medicin- og kulturhistorisk tidsbillede. Men ét er genstandene, der står i udstillingen og den relativt faktabaserede historie om Dr. Agerley. Noget andet af hans behandlingsmetoder, hvordan han var som læge – og som menneske – og hvad han fx var særligt optaget af sin praksis. Det mangler vi nogle fortællinger om” siger Museumsinspektør på Steno Museet Morten A. Skydsgaard i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Så har du været patient hos Agerley eller på anden måde kendskab til ham, så vil Steno Museet meget gerne høre fra dig.

Kontakt Anne Sofie Pedersen på telefon: 2728 5579 eller email: [email protected]

20. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

LEGO blev trækplastret til Forskningens Døgn

20. april 2024 Uddannelse

Lørdag har SDU i Sønderborg åbnet dørene for Forskningens Døgn frem til klokken 13 – og det er en landsdækkende festival, hvor universiteter, forskningsinstitutioner og videnskabens virksomheder inviterer alle interesserede til at opleve, diskutere og få indblik i forskernes arbejde – og der var et spændende program på SDU i Alsion, hvor der blev appelleret […]

Læs mere...