Drenge smed en sten gennem sideruden på en kørende bil

Arkivfoto
Arkivfoto
24. marts 2017 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Det kunne let have været enfarlig situation, da to drenge på scooter smed en sten gennem ruden på en bil, der kørte i krydset Alsgade og Ringgade .

En 18-årig kvindelig bilist torsdag aften noget af et chok, da en sten pludselig kom flyvende gennem forreste siderude i bilen. Hun så at stenen blev kastet af to drenge på 16 og 18 år, som hun kender. De kørte to på en scooter ved siden af bilen.

“Vi skal have en snak med dem og indtil videre vil de modtage en sigtelse for hærværk. Det er ikke utænkeligt sigtelsen udvides, fordi det var en farlig situation, de satte pigen i”, siger Mads Hansson fra Politiet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Politiets jurister skal beslutte, om de to drenge skal sigtes for overtrædelse af straffeloven.

“Hvis de to drenge vil slippe for at blive hentet af politiet enten derhjemme eller i skolen, så er de velkomne til selv at komme indenfor på Politigården”, siger Mads Hansson til SønderborgNYT.