Formandsskifte hos Konservative i Sønderborg

Arkivfoto
Arkivfoto
25. januar 2017 KV2017 Skrevet af: Ole Kæhler

 

Søren Tylvad Andersen er nyvalgt formand hos Konservative, hvor han efter generalforsamlingen onsdag aften afløser Søren Andresen.

“Der er ikke noget dramatik i formandsskiftet. Det handler ganske enkelt om, jeg har skiftet job og er nødt til at prioritere det”, siger Søren Andresen, der nu er menigt bestyrelsesmedlem..

“Jeg ikke i tvivl om, at Konservative i Sønderborg skal være mere synlige og det er vi klar til. De seneste år er gået med at bygge partiforeningen op”, siger den nyvalgte formand efter at have lagt ører til beretningen fra sin navnebror.

Artiklen fortsætter under annoncen

Konservative gik til valg på, at der skulle gøres noget for iværksættere og de små- og mellemstore virksomheder og så ville partiet af med dækningsafgiften.

“Vi og vores byrådsmedlem, Ole W. Stenshøj, kan sætte flueben ved dem og glæde os over, at der er kommet en fantastisk iværksætterservice og over, at det nu er lettere for små lokale virksomheder at deltage i kommunale udbud”, siger Søren Andresen til SønderborgNYT.

Han får også nævnt, at det er godt, der er kommet et vækstråd, som har fokus på de små- og mellemstore virksomheder.

Artiklen fortsætter under annoncen

På generalforsamlingen blev der ikke peget på kandidater til kommunalvalget.

“Vi finder spidskandidaten og de øvrige kandidater på et opstillingmøde i marts”, siger formand Søren Tylvad Andersen. Her vil blandt andre hans selv og Trine Lindén satse på opbakning til en plads et sted på listen.

“Der er selvfølgelig flere kandidater, der har mod på at stille op og vi har også plads til helt nye medlemmer, der kan se sig selv i Konservative”, siger den nyvalgte formand.

Og når opstillingsmødet er holdt, så skal hele holdet køres i stilling til valgkampen.

19. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Rektor kan ikke sige om der skæres ned på SDU i Sønderborg

19. april 2024 Uddannelse

Forligspartierne er enige om, at der i forhold til et gennemsnit af optaget mellem 2018 og 2022 fremadrettet skal beskæres otte procent i antallet af nye akademiske bachelorstuderende. På grund af den demografiske udvikling – og mindre ungdomsårgange – er procenttallet efterfølgende blevet opjusteret, så der på nationalt niveau skal optages ca. 10 procent færre […]

Læs mere...