Trafikken til fremtidens biogas-anlæg i Blans bekymrer

Arkivfoto
Arkivfoto
9. februar 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Som en del af ProjectZero-visionen skal der bygges et biogas-anlæg som nabo til slagteriet i Blans.

Og det viser sig, at det giver ret meget mere trafik i Blans, når der ankommer 65 lastbiler til anlægget ugens fem hverdage mellem kl. 06 og 19.

Ikke nok med at lastbilerne kører til biogas-anlægget. De kører også væk igen. Og de kører mellem kl. 06 og 13 på lørdage.

“Derfor bør kommunen alvorligt overveje at lave en vej udenom Blans by og ind til biogasanlægget”, sagde en af de 130 borgermødedeltagere, der torsdag aften havde fundet sig en plads i salen på Ballebro Færgekro, hvor kommunen havde indkaldt til borgermøde om netop det kommende biogasanlæg.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Vi vil gerne give jer de info, vi har om projektet og vi vil sætte pris på spørgsmål, kommentarer og forslag”, siger Frode Sørensen, formand for Teknik- og Miljøudvalget, i sin velkomst.

Borgermødedeltagerne kom til orde i slutningen af programmet – men er iøvrigt velkommen til at skrive deres tanker på en mail og sende den til [email protected] – i emnefeltet kan man skrive biogas i Blans.

“Et biogas-anlæg passer ind i ProjectZero-visionen og vi skal have grøn gas til vores bybusser”, siger Frode Sørensen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Giver grønne job

Peter Rathje fra ProjectZero fortalte om Sønderborgs vej til Nullet i 2029.

“Og biogas-anlægget er en del af vejen, så de bybusser der allerede fra juni skal køre på gas, kan komme til at køre på vores egen grønne biogas fra 2019”, siger Peter Rathje. Som altid, så har Peter Rathje øje for kroner og ører.

“Biogas-anlægget betyder 15 faste job, hvor de ti af dem er som chauffører”, siger han.

Sikre forsyninger

Biobrændsel er en mere klimavenlig og sikker energikilde end både olie og naturgas.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og vi skal væk fra de fossile brændstoffer, så vi ikke ender med at være afhængige af olie fra Mellemøsten”, siger Morten Gyllenborg fra NGF Nature Energy, der står bag biogasanlægget.

“Vi vil gerne eje mest muligt af anlægget, men landmænd og andre bliver medejere gennem nogle leverandørordninger”, siger Morten Gyllenborg. Anlægget kommer til at koste den nette sum af 235 millioner kroner.

Biobrændslen skal komme fra lokalområdet og måske Nordtyskland.

“95 procent af det skal komme fra gylle og så skal der bruges industriaffald og halm”, siger Gyllenborg. Han skynder sig at tilføje, at brugen af gylle bliver lugtfri.

Artiklen fortsætter under annoncen

NGF Nature Energy kan sagtens forestille sig, der laves en aftale med Danish Crown.

“Men så langt er vi ikke kommet endnu”.

Lige nu er NGF Nature Energys biogas-anlæg i Blans en konkret idé, der skal forfølges. Sagen skal sendes gennem Teknik- og Miljøforvaltningen og andre instanser, inden byrådet kan sige: “Lav det”.

“Vi forestiller os, at det første spadestik kan tages i juni næste år og at anlægget er køreklar et år senere”, siger Morten Gyllenborg.

Bekymrede borgere

Artiklen fortsætter under annoncen

Der var en mødedeltager, der spurgte til sikkerheden på sådan et anlæg. Hvad nu, når – og ikke hvis – der går hul på en biomassetank eller på depotet med biogas?

“Biomassetankene kommer til at være omgivet af en slags bassin. Går der hul på en silo, så ender biomassen i bassinnet”, siger Morten Gyllenborg. Han fortæller også, der vil være meget lidt biogas på stedet.

“Højst det, der er produceret de sidste timer. Meningen er jo, det skal ud og bruges”, siger han.

Altså er der ikke risiko for store katastrofer.

Børnenes frihed

Skolebørn i Blans er vant til at gå rundt i Blans på egen hånd og når der pludselig skal køre 65 lastbiler gennem Blans dagligt, så giver det bekymringer.

Den samlede trafikbelastning er noget af det, der skal regnes på, så der tages højde for, at landmænd alligevel skulle have været på vejen med deres gylle – og at returgylle kan køres direkte fra anlægget tanke ved de marker, hvor den skal anvendes.

“Men lastbilchauffører har det med at træde på speederen”, siger en af de bekymrede borgere.

“Så skal i bare ringe og klage. Det er nemlig vores chauffører, så det med farten kan vi gøre noget ved”, siger Morten Gyllenborg.

Til SønderborgNYT siger direktør Hans Henrik Dahl, der sidder med ansvaret for hele gasproduktionen:

“Det vil være fint for os, hvis der blev sat et kamera op, så hurtige lastbiler og alle andre med for meget fart, bliver blitzet”.

Enkelte var ret sikre på, at det kommende biogasanlæg ville få huspriserne til at styrtdykke og løsningen med en ny vej udenom Blans by og direkte til anlægget poppede op igen.

“Men skrive endelig jeres bekymringer, spørgsmål og forslag i en mail til [email protected]”, siger Frode Sørensen, der lover, at alt kommer med i den videre behandling af sagen.

Der er langt større mulighed for at få taget højde for sine bekymringer nu, hvor alt skal beskrives fra en start, end det er at forsøge med senere kommentarer eller høringssvar.

23. april 2024 Kultur, Sønderborg

Sebastian fra Sønderborg får Musikforlæggernes Ærespris

23. april 2024 Kultur

For 12. år i træk overrækker Musikforlæggerne Æresprisen til en dansk personlighed, der har gjort sig særligt bemærket i dansk musik. Gennem årene er prisen bl.a. gået til navne som Lars Ulrich, Anne Linnet, Bent Fabricius-Bjerre, Hanne Boel og Lise Cabble. I år går prisen til sanger, sangskriver, musiker, komponist og instruktør Sebastian med det […]

Læs mere...