Jørn Lehmann: Høje lægelønninger til udvalgte læger er ikke nyt

6. august 2016 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

At Fyens Stiftstidende lørdag har bragt en historie om alt for høje lønninger til flere læger på regionens sygehuse,

overrasker på ingen måde det socialdemokratiske regionsrådsmedlem Jørn Lehmann fra Broager.

“Tidligere er en rapport om samarbejdsklimaet i Region Syddanmark blevet syltet og den fortalte om store samarbejdsproblemer mellem tidligere sundhedsdirektør Jens Elkjær og regionsdirektør Mikkel Hemmingsen, hvor det handlede om, at sundhedsdirektøren refererede udenom direktøren og direkte til Carl Holst”, siger Jørn Lehmann til SønderborgNYT. Den tætte forbindelse mellem direktør og formand gjorde, at Mikkel Hemmingsen kun havde begrænset indflydelse, idet Jens Elkjær bremsede enhver form for tværfagligt samarbejde og dermed selv rådede over regionens største og dyreste budget.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nogle i regionsrådet mistænkte, at Jens Elkjærs bekendte sad i lukrative sygehusstillinger til forbavsende høje lønninger.

“Blandt andet klagede en læge på Sønderborg Sygehus over en anden læges høje betaling for ekstra arbejde – og som tak for klagen fik han en fyreseddel”, siger Jørn Lehmann.

Det kan være uheldigt, når en leder giver særlige fordele til sine private venner.

“Og det har så vist sig, at Jens Elkjær og tidligere regionsrådformand Carl Holst gik på jagt sammen”, siger det socialdemokratiske regionsrådsmedlem.

Artiklen fortsætter under annoncen

Venstre gjorde ingenting

Balladen mellem regionsdirektøren og sundhedsdirektøren gjorde, at vi ville have Venstre til at tage fat i tingene, men det skete ikke. Derfor gik Poul Erik Svendsen frem på direkte tv og sagde, han havde mistillid til sundhedsdirektøren og så rullede fyringen, der betød et farvel til Jens Elkjær, som fik millioner i hånden som et plaster på såret.

“Han skulle have været fyret på gråt papir uden en krone – og så kunne han jo lægge sag an bagefter. Manden har efterladet et økonomisk rod uden lige og det skulle ikke have været belønnet”, mener Jørn Lehmann.

Artiklen fortsætter under annoncen

Rådgiversagen startede lavinen

At regionsrådsmedlemmer i det hele taget fik fat i den sag kan de takke Carl Holst for. Han havde nemlig ansat en såkaldt særlig rådgiver og socialdemokraterne spurgte ind til, hvornår han var ansat, hvem der havde besluttet at ansætte ham og de havde spurgt ind til hans løn og finanseringen af denne.

“Og der fik vi et uldent svar, som ikke kunne bruges til noget som helst”, siger Jørn Lehmann. Og på grund af det svar, bestemte de sig for at se på ansættelserne af akademikere og fandt Pandoras æske, hvor skandalerne hele tiden kommer hoppende ud i lyset.

23. april 2024 Kultur, Nordborg

Ny bådebro ved Nordborg Roklub skal indvies

23. april 2024 Kultur

Nordborg Roklub indvier en ny bådebro den 25. april, hvorefter klubbens medlemmer igen kan komme på vandet i det smukke farvand omkring Nordals. Det skriver roklubben i en pressemeddelelse. Medlemmerne har arbejdet flittigt med at bygge den nye bådebro til erstatning for den gamle og nedslidte bro fra 1997, og der er lagt flere end […]

Læs mere...