Jørn Lehmann fra Broager afløser Marianne Jelved

9. oktober 2013 Uncategorized Skrevet af: Ole Kæhler

Jørn Lehmann Petersen afløser kulturminister Marianne Jelved som ny formand for LIGEVÆRD

Efter 17 år som borgmester og 8 år som viceborgmester har Jørn Lehmann Petersen, der er opstillet ved valget til Region Syddanmark den 19. november, al den erfaring og kompetence der skal til for at byde kommunerne ”op til dans” om forholdene for unge med særlige behov.

– Heldigvis er der stadig rigtig mange kommuner, som respekterer de unges krav på valgmuligheder, også på tværs af kommunegrænser, og i høj grad følger de unges eget valg af ungdomsuddannelse, siger Jørn Lehmann Petersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jørn Lehmann afløser Kulturministeren i Landsforeningen Ligeværd.

Jørn Lehmann afløser Kulturministeren i Landsforeningen Ligeværd.

Klar til kamp

– Men desværre oplever Ligeværd, at flere kommuner opretter egne tilbud bestående af 2-3 valgmuligheder og efterfølgende forsøger at presse den unge ind i et af de kommunale tilbud. Det strider både mod intentionerne i lovgivningen om Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og er i strid med retten til frit at vælge ungdomsuddannelse. Vi vil gerne hjælpe de kommuner, der har den forkerte praksis, med at komme på rette vej, fortsætter han.

Artiklen fortsætter under annoncen

Jørn Lehmann Petersen har en del at have sine ord i. I forbindelse med revisionen af Lov om STU understregede undervisningsminister Christine Antorini, at kommunen skal oplyse den unge om muligheder på tværs af kommunegrænser, at forældrene og den unges ønsker skal tages med i betragtning og at kommunen ikke kan lade økonomien være eneafgørende for uddannelsestilbuddet.

– Og det ligger jo fint i tråd med, at STU er et særligt tilrettelagt forløb og skal tage afsæt i den unges forudsætninger, drømme og muligheder, forklarer Jørn Lehmann Petersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Husk rummelighed

En anden stor opgave bliver den kommende reform af erhvervsuddannelserne, som regeringen har fremlagt sit udspil til. Spørgsmålet er hvordan man sikrer unge med særlige behov.

– Det er meget positivt at få reformeret erhvervsuddannelserne. Det er helt sikkert et stærkt behov for det, men det er afgørende, at politikerne i samme åndedrag får etableret et godt og attraktivt tilbud til unge med særlige behov, så disse unge ikke bliver presset bagud af et system med stramme adgangskrav, understreger Jørn Lehmann Petersen.

Artiklen fortsætter under annoncen

– Vi vil derfor i dialog med politikerne om etablering af en praktisk orienteret erhvervsuddannelse sideløbende med reformen af erhvervsuddannelserne, hvor omdrejningen er praktisk læring ved at udføre opgaver i praksis og efterfølgende få teorien på plads. Det er vores klare erfaring, at rigtig mange unge, og i særdeleshed unge med særlige behov, lærer mest effektivt på den måde, slutter han.

Jørn Lehmann Petersen er blevet formand for en organisation, der arbejder helhedsorienteret med alle facetter af livet for unge med særlige behov; uddannelse, sociale forhold, fritid og bolig. LIGEVÆRD tilbyder gratis bisiddere til unge med særlige behov og deres forældre. Ligeværd insisterer på, at ligeværdighed i samfundet er en værdi for os alle. LIGEVÆRD insisterer på, at mennesker med særlige behov skal have ekstra støtte og særlige vilkår, så de kan få opfyldt drømmen og blive en del af samfundet som alle andre.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fakta:

LIGEVÆRD består af organisationerne:

LL – Landsforeningen Ligeværd

UFL – Unge for Ligeværd

DHI – Netværket Den Helhedsorienterede Indsats

FUS – Foreningen af Uddannelsessteder, Ligeværd

SL – Skolesammenslutningen Ligeværd

BUS – Bo- og udviklingsfonden for borgere med særlige behov

20. april 2024 Kultur, Gråsten

Den Kongelige Køkkenhave åbner den 2. maj

20. april 2024 Kultur

Den Kongelige Køkkenhave ved Gråsten Slot åbner sæsonen torsdag den 2. maj kl. 10, så man igen kan nyde den smukke køkkenhave, skriver Sønderborg Kommune. Frivillige fra køkkenhavens Frivilligforening vil i forbindelse med åbningen vise gæster og interesserede, hvordan podningen af æbletræer foregår. Derudover vil børn fra den lokale børnehave Tumleby plante græskar og squash, […]

Læs mere...