Kommuner tvinges til at forebygge sygehus-indlæggelser

26. maj 2016 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Fremover er prisen 15.000 kroner for en indlæggelse på et sygehus, oplyser sundhedsminister Sophie Løhde.

Kommuner skal fremover gøre mere for at finde på alternativer, så færre ældre borgere og færre børn skal indlægges på sygehuset.

 

Det er ifølge Jyllands-Posten konsekvensen af en ny takstmodel, som regeringen vil indføre for kommunernes betaling for deres borgere på sygehusene, hvor børn under to år og borgere over 65 år stiger i pris, og resten af befolkningen bliver billigere.

Artiklen fortsætter under annoncen

Fremover bliver prisen 15.000 kroner for at indlægge en borger over 65 år eller børn under to år på sygehuset. Det er 6000 kroner mere end i dag

“Det kan lyde som teknik, men det er for at fremme forebyggelsen, at vi målretter taksten efter alder”.

“Kommunerne skal blive skarpere på at tilbyde den rette behandling første gang, og det er nødvendigvis ikke en indlæggelse”, siger sundheds- og ældreminister Sophie Løhde til JyllandsPosten.

Den nye betalingsmodel skal ifølge regeringen fungere som en økonomisk gulerod til kommunerne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Den enkelte kommune skal med støtte fra sundhedsplejersken i højere grad hjælpe en nybagt familie i stedet for indlæggelse på en børneafdeling.

Og kommunerne skal også tvinges til at tænke i løsninger, som kan hjælpe den ældre i nærmiljøet.

25. april 2024 Samfund, Sønderborg

777 har meldt klar til at cykle til arbejde

25. april 2024 Samfund

Her en uge før kampagnen Vi cykler til arbejde, går i gang, har 777 tilmeldt sig kampagnen, men der ventes at komme mange flere tilmeldinger op til starten den 1 maj, skriver Sønderborg Kommune. I 2023 var der 1156 tilmeldte fordelt på 124 hold. Det gav Sønderborg Kommune en 10. plads på landsplan i forhold […]

Læs mere...