Mindretalsgruppen: Prisen på 7,8 millioner for Augustiana skal forhandles ned

Arkivfoto
Arkivfoto
25. marts 2017 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Peter Hansen reflekterer på Facebooksiden “Politik i Sønderborg” over mødet i Økonomiudvalget, hvor Venstre, DF og Nye Borgerlige ville have flyttet punktet, der handler om købet af Augustiana, fra lukket til åbent punkt, så der kunne komme en debat om købet, når sagen når byrådet.

Økonomiudvalgets debat til punktet mundede ud i, at forslaget blev udskudt og borgmesteren blev pålagt at tage forhandling med statens ejendomsselskab når Augustiana engang havner der til sommer. Det er vi i mindretalsgruppen rigtig glade for. Vi er sikre på, at det vil betyde en mindre pris, når vi engang er færdige med den forhandling.

Artiklen fortsætter under annoncen

At sagen tog den drejning som den gjorde, tror jeg skyldes, at der langt ind i flertalsgruppens rækker, var modstand mod at købe på de skitserede vilkår. Når alt kommer til alt, var det vel kun Fælleslisten og Aase Nyegaard, der er villig til at brænde 7,8 millioner kroner af på et køb.

Jeg er glad for, at det ikke blev til en diskussion om at ville Augustiana. Det vil alle partierne i Sønderborg Kommune. Det er blot vejen til målet vi ser anderledes.