Slaget om Als blev udkæmpet på Kær Halvø den 29. juni 1864 under 2. Slesvigske Krig mellem Danmark og Preussen. Slaget om Als var den sidste afgørende kamp i krigen.
Den 12. maj 1864 begyndte fredsforhandlingerne i London. Danskerne fik af preusserne tilbudt en grænse, der lå tæt på nutidens, men det blev afvist af regeringen i København. Preussen foreslog endvidere en folkeafstemning i Slesvig om, hvor grænsen skulle gå, men det blev ligeledes afvist.
Til sidst skete det uundgåelige sammenbrud i forhandlingerne. På trods af nederlaget på Dybbøl den 18. april 1864 fastholdt de danske forhandlere med statsminister D.G. Monrad i spidsen kravet om en grænsedragning ved Ejderen.
Den 26. juni udløber våbenhvilen.
De allierede preussere og østrigere kunne uden problemer fortsætte krigen, hvis de fra det erobrede Jylland kunne sætte over til de danske øer. Den preussiske militære ledelse ville både angribe Als og Fyn samtidig.
Kansleren af det tyske kejserrige Otto von Bismarck besluttede, at Als skulle erobres først. Tre dage efter våbenhvilens afslutning angriber preussiske tropper Als ved at angribe de forsvarsstyrker med et overraskelsesangreb over Alssund fra Sottrupskov til Arnkil.
De danske styrker på Kær Halvø tager straks kampen op, men forsvaret af Als er for svagt og for dårligt organiseret.
Preusserne kom sejlende over Alssund i robåde i ly af mørket. 173 både skulle få 2500 soldater over på Als, hvor de skulle nedkæmpe de danske soldater.
Natten til søndag blev slaget kæmpet endnu en gang under ledelse af Historiecenter Dybbøl, der i silende regn samlede godt 100 mennesker, der alle fik hørt historier fra 1864, inden de – heldigvis i tørvejr – gik ned til sundet og spejdede efter robåde med preussiske soldater.
Robådene kom og slaget blev kæmpet – igen med sejr til preusserne.
