Nye Borgerlige: Dansk Folkeparti er for blødsødent

24. maj 2016 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

Pernille Vermund står i spidsen for højrepartiet Nye Borgerlige, der mener, at Dansk Folkepartis indvandrerpolitik er alt for blødsøden.

Et nyt dansk højreparti er på vej. Noget, der meget vel kan ses som en del af en europæisk bølge. Også det tidligere lokale medlem af først Liberal Alliance og senere Venstre, Henrik Juul Nielsen fra Nordborg, er med højrepartiet.

Partiet, der lige nu arbejder på at samle underskrifter, så det kan stille op til folketingsvalg, mener blandt andet, vi skal have bevæbnede grænseposter og sende alle asylansøgere tilbage til deres hjemlande.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er flygtninge- og indvandrerpolitikken, der udover løfter om skattelettelser på omkring 70 milliarder kroner, er partiets absolutte mærkesager. Dansk Folkeparti er simpelthen blevet for blødsødent, lyder det.

Ifølge Nye Borgerlige skal alle der bor i Danmark uden at være statsborgere, forsørge sig selv. Dem der ikke kan det, skal udvises til deres hjemland.

At det strider mod nogens medmenneskelighed, bekymrer ikke.

 

“Hvis man gerne vil være medmenneskelig, så kan man engagere sig i frivillige foreninger og donere penge til alle mulige formål. Det skal folk være hjertens velkommen til”, siger Pernille Vermund til TV2 Nyhederne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Nye Borgerlige mangler 11.000 vælgererklæringer for at blive opstillingsberettiget til Folketinget.

 

25. april 2024 Nordborg, Samfund

Parkeringsproblemerne i Nordborg er løst

25. april 2024 Nordborg

Der har været uenighed om, hvor der kan parkeres eller ikke kan parkeres i Østerlundkvarteret i Nordborg. Men det er slut, for politikerne i Teknik, By og Boligudvalget lukker sagen nu. De er nemlig enige om, at arealerne langs villavejene i Østerlundkvarteret i Nordborg kan fungere som parkeringsarealer. Det sker efter en anbefaling fra forvaltningen […]

Læs mere...