Partiforeninger forbereder ungdomspolitikere på trusler

10. september 2016 Politik Skrevet af: Ole Kæhler

DR har fortalt, at en række af Folketingets politikere har modtaget dødstrusler og også at en række lokalpolitikere har modtaget trusler.

Derfor vil flere syddanske partiforeninger klæde ungdomspolitikerne på til den virkelighed, der måske møder dem den dag, de måske bliver valgt ind i et byråd eller Folketinget.

Det gælder også Socialdemokraterne i Sønderborg. Her ser formand Karsten Wohlgemuth trusler mod politikerne som et stigende problem.

“Vi tager selvfølgelig løbende den snak ungdomspolitikerne. Vi lader nogle af de erfarne folketingspolitikere og tidligere byrådspolitikere, der har været udsat for det her, fortælle de unge om deres oplevelser”, siger han til DR Syd.