Perlegade – fra Rønhaveplads til Citykrydset – skal fikses op

Arkivfoto
Arkivfoto
3. marts 2017 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Perlegade – gågaden – i Sønderborg er blevet renoveret fra Rønhaveplads til Føtex og renoveringen skal nu fortsætte fra Rønhaveplads til Jernbanegade inklusiv passagerne.

Projektet er 4. etape af renovering af Sønderborg bymidte, idet også Apotekerhaven samt forplads til Borgen og Z-aksen i Østergade er færdiggjorte.

Det bliver Teknik- og Miljøudvalget orienteret om på udvalgsmødet tirsdag morgen.

Der lægges en ny belægning af granitfliser med tosidet afvanding ved brug af jernriste. Disse markerer også hvilket areal forretningerne kan benytte til opsætning af gadeinventar. I forbindelse med renoveringen vil der også blive plantet træer i gågaden, som grupperes tre og tre. De nuværende plantestativer fjernes.

Artiklen fortsætter under annoncen

På pladsen ved City krydset, den sydlige ende af Perlegade, skabes der et forløb af cirkulære elementer, der får en højde, så man kan sidde på kanten. Pladsen vil blive oplyst af en 6 meter høj lysmast med 2-armet armatur.

Målet med renoveringsarbejdet er at styrke Sønderborg bys identitet gennem et designmæssigt løft af gader, passager og pladser. Omdannelsen skal skabe bedre rammer for brugeren af byen, fastholde og skabe handel i bymidten samt sikre sammenhæng og forbindelse mellem pladserne og gaderne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Der er licitation på opgaven midt i maj måned og forvaltningen skønner, der skal bruges omkring 12 millioner kroner.

24. april 2024 Uddannelse, Sønderborg

Skolebestyrelsen til Alssund-Skolen er på plads

24. april 2024 Uddannelse

Der har hen over foråret været valg til den nye skolebestyrelse, der officielt tiltræder den 1. august, på Alssund-Skolen. Den nye skolebestyrelse blev valgt ved fredsvalg og består af nuværende bestyrelsesmedlemmer fra skolebestyrelserne på både Ahlmann-Skolen og Humlehøj-Skolen samt et enkelt nyt medlem. Bestyrelsen består af ni medlemmer, der fordeler sig med fem medlemmer fra […]

Læs mere...