Politiet: Klovnejægere skal ringe til os når de løber på klovne

20. oktober 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

På Facebook er der lavet grupper, der har planer om at gå på klovnejagt og det synes politiet er en glimrende idé.

“Men hvis en gruppe løber på en eller flere klovne, så skal de ringe til os, for så skal vi nok tage os kærligt af klovnene. For alt i verden skal man ikke gribe til selvtægt og selv ende med en voldsdom, fordi de klovne ikke kan finde ud af at opføre sig ordentligt”, siger Mads Hansson fra politiet i Sønderborg.

Politiet mener, at klovnene forlængst er gået over grænsen for, hvad der er sjovt.

Artiklen fortsætter under annoncen

“De har skræmt en børnefamilie, som endte med at barrikadere sig på et børneværelse og de har skræmt en 6-årig dreng fra vid og sans. Og det er slet ikke sjovt, så nu må dem, der kender de klovne træde frem og fortælle, hvem der er bag maskerne”, siger Mads Hansson til SønderborgNYT.

Mads Hansson er sikker på, at der er nogen, der ved, hvem det er, der synes det er sjovt at sprede skræk og rædsel – og dem der ved det, kan faktisk stoppe klovnene blot ved at ringe til politiet på 1-1-4.

24. april 2024 Broager, Erhverv

Broager Fjernvarme forhandler videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme

24. april 2024 Broager

Fremmødet var historisk. Ikke færre end ca. 150 mødte til generalforsamlingen i Broager Fjernvarme tirsdag aften. Af den grund var mødet flyttet til Broager Hallen. Og aftenens vigtigste afstemning fik et klart udfald. Med 120 stemmer i ryggen forhandles der videre om en sammenlægning med Sønderborg Varme, hvis altså også Sønderborg Fjernvarme stemmer ja på […]

Læs mere...