Postvæsnet klar med 520 fyresedler

22. september 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag får medarbejdere hos Postdanmark at vide, hvor mange fyringer der vil ramme de ansatte i de forskellige egne af Danmark.

Postdanmark meddelte torsdag, at 520 medarbejdere skal afskediges, og HR-Chef i Postdanmark, Hans Erik Lindkvist, siger torsdag aften til TV Syd, at ingen postområder i Danmark går fri.

“Men først fredag melder vi ud, hvordan afskedigelserne fordeler sig på de enkelte steder”, siger Hans Erik Lindkvist.

Det helt store postcenter i Syd og Sønderjylland er Sydjyllands Postcenter i Erritsø ved Fredericia. Der er 7-800 medarbejdere, og tillidsmand for 3F-medlemmerne, Chr. Bro, siger til TV SYD, at han ikke forventer et stort antal fyringer  der.

Artiklen fortsætter under annoncen

Det er ikke alene postvæsnet, der skal skrive fyresedler. Jysk-Fynske Medier har også spidset pennen og sætter navne på i den kommende uge.

25. april 2024 Nordborg, Samfund

Parkeringsproblemerne i Nordborg er løst

25. april 2024 Nordborg

Der har været uenighed om, hvor der kan parkeres eller ikke kan parkeres i Østerlundkvarteret i Nordborg. Men det er slut, for politikerne i Teknik, By og Boligudvalget lukker sagen nu. De er nemlig enige om, at arealerne langs villavejene i Østerlundkvarteret i Nordborg kan fungere som parkeringsarealer. Det sker efter en anbefaling fra forvaltningen […]

Læs mere...