Realkredit Danmark hæver bidragssatserne med 23 og 29 procent

25. maj 2016 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Realkredit Danmark følger Nykredit og øger bidragssatserne på realkreditlån for 160.000 af sine kunder. Det sker for at få kunderne til at fravælge de korte lån.

Ifølge Finans.dk vil bidragssatserne blive hævet med 29 procent for kunder med F1 og F2-lån, mens de vil blive hævet med 23 procent for kunder med F3 og F4-lån.

“Vi gør det, fordi flere er gået ind i de helt korte flekslån end ud af dem ved de seneste to refinansieringer. Det er ikke langtidsholdbart i forhold til at opfylde lovkravene i tilsynsdiamanten”.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Derfor bliver vi desværre nødt til at varsle en prisforhøjelse”, siger Carsten Nøddebo, administrerende direktør i Realkredit Danmark, til Finans.

Prisstigningerne gælder derfor også kun på de korte lån, og Realkredit Danmark er klare i spyttet om, at det handler om at presse kunderne over i de længere lån med fast rente.

Realkredit Danmark skriver til de kunder, som bliver ramt, at de frem til udgangen af oktober har mulighed for at ændre til et andet produkt uden, at skulle betale de normale låntagningsgebyrer.

Artiklen fortsætter under annoncen

Hvad er bidragssatsen?

Bidragssatsen på et boliglån er et gebyr, du betaler for at have lånet. Det er med andre ord det beløb, du betaler til realkreditselskabet for, at de administrerer dit lån.

Hvor meget du betaler i bidragssats afhænger også af, hvor stor en del dit lån udgør af din boligs samlede vurderede værdi. Jo mindre en del lånet udgør, des lavere bidragssatser kan du slippe med at betale.

Bidragssatsen er desuden typisk højere, jo kortere lån, du har. Bidragssatsen er dermed højest på de korteste flekslån.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...