Regionen: BIOS begynder tirsdag at køre ambulancer i Syddanmark

28. august 2015 Erhverv Skrevet af: Ole Kæhler

Efter en lang debat i regionsrådssalen fredag har regionsrådet besluttet at fastholde aftalen med BIOS Ambulance Services, som er klar til at sende ambulancerne ud på de syddanske veje fra 1. september.bios1

Det skriver Region Syddanmark i en pressemeddelelse.

“Vi har valgt at fortsætte med BIOS, men det bliver med en stram overvågning fra vores side. Vores tillid til ledelsen i BIOS har lidt et knæk, og derfor vil vi indlede en tæt og systematisk daglig opfølgning, hvor vi kommer til at insistere på at se deres vagtplaner hver dag, siger Stephanie Lose, der er regionsrådsformand i Region Syddanmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Formanden lægger ikke skjul på, at det kommer til at tage et stykke tid før tilliden er genoprettet.

Derfor vil Region Syddanmark allerede i weekenden mødes med BIOS Ambulance Services for sætte gang i den daglige opfølgning, som bl.a. vil medføre, at regionen på daglig basis vil have en medarbejder fra regionen hos BIOS for at kontrollere vagtplanen.

“Ambulancedrift handler om liv og død, og det er komplet uacceptabelt, at BIOS’ ledelse har vildledt os. Vi skal være 100 procent sikre på, at ambulancerne kører, som de skal”, siger Poul-Erik Svendsen, der er første næstformand i Region Syddanmark.

Artiklen fortsætter under annoncen

Region Syddanmark har i det seneste døgn overvejet hvilke muligheder, der er, og regionsrådet vurderer, at aftalen med BIOS Ambulance Service fortsat vil give borgerne den bedste ambulancedækning.

18. april 2024 112, Sønderborg

Kvinde der bedrog ældre er anholdt

18. april 2024 112

Politiet efterlyste en kvinde efter fem anmeldelser om bedrageri i Nordborg, Sønderborg midtby og Aabenraa og bad borgere om hjælp. Torsdag oplyser politiet, at kvinden nu er fundet. Anmeldelserne blev modtaget af politiet mandag den 15. april. Under forløbet er kvinden mødt op på adresser og udgivet sig for at være foruretteredes bank med henblik […]

Læs mere...