Sæsonens sidste ProMusica-koncert

17. april 2015 Kultur Skrevet af: Ole Kæhler

Musikerne fra Sønderjyllands Symfoniorkester byder igen publikum indenfor i Alsion til en af de populære ProMusica-koncerter – og som altid er der gratis entré, skriver orkestret i en pressemeddelelse.

ProMusica siger søndag den 26. april kl. 15  velkommen – i Koncertsalen i Alsion – til en koncert, som viser alle musik6kammermusikkens facetter. Sæsonens sidste koncert har Magnus Fryklund fra Sverige på klaver som gæst. Magnus Fryklund debuterede med stor succes i 2013 som dirigent og klaversolist med Sønderjyllands Symfoniorkester. Han begyndte faktisk med at spille både cello og klaver, og fik sin diplomeksamen på klaver fra Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Amalie Malling. Samme sted studerer han nu på 3. år hos Giordano Bellincampi i dirigentklassen.

Artiklen fortsætter under annoncen

I en alder af kun 25 år er Magnus Fryklund en blændende musiker, som har vundet adskillige priser og legater. Han er et af fremtidens musikalske talenter, og til ProMusica-koncerten spiller han sammen med Mihaela Oprea. De spiller populære værker – Beethovens sonate for violin og klaver og Ysaÿes ”Étude-Caprice”.

Symfoniorkestrets dejlige fløjtenist Jorunn Solløs er nu tilbage fra barselsorlov, og hun vil spille C.Ph.E. Bachs sonate for solofløjte. Det er et værk, som rigtig mange musikere spiller på netop deres instrument – men ved denne koncert kan man altså høre værket i sin originale udgave og med en glimrende solist.

Artiklen fortsætter under annoncen

Koncerten afsluttes med Dvoráks ”Amerikanske Kvartet”, som bliver spillet af Mihaela Oprea og Jette Skovbakke Steensen på violin, Jacob Elmedal Johansen på bratsch og Finn Sigfusson på cello. De fire musikere fra symfoniorkestret har længe drømt og snakket om at spille dem sammen. Og nu er det så endelig lykkedes.

Du kan altid finde en oversigt over ProMusica-koncerterne på www.promusica.dk og www.sdjsymfoni.dk – eller hold øje med programmetsønderborgnyt.dk

Artiklen fortsætter under annoncen

ProMusica-koncerterne er altid gratis, og de arrangeres af frivillige musikere i Sønderjyllands Symfoniorkester.

26. april 2024 Frivillige, Sønderborg

Den første madvaredonation til SINDs Folkekøkken er i hus

26. april 2024 Frivillige

Foreningen Sind arbejder ihærdigt på at genåbne Folkekøkkenet, som bliver til SINDs Folkekøkken og meningen er, at økonomisk pressede skal have mulighed for at få et godt måltid til en lav pris i Frivillighedens Hus. “Danish Crown har allerede doneret madvarer til den første gang, vi åbner vores folkekøkken og i dag, fredag, hentede jeg […]

Læs mere...