Sønderborg får landsdelens største internationale tattoo

Arkivfoto
Arkivfoto
9. februar 2017 Samfund Skrevet af: Michael Kjær

Ringriderfesten har et ønske om at brede sine aktiviteter ud til andre steder i Sønderborg end selve festpladsen. Det første synlige resultat af den nye strategi er, at Ringriderfesten står bag gennemførelsen af landsdelens største internationale musiktattoo, der har det verdensberømte tattoo i Edinburgh som forbillede. Arrangementet med et millionbudget finder sted lørdag den 8. juli med Sønderborg Slot som en attraktiv kulisse.

Sønderborg Kommune har netop bevilget 250.000 kr. til gennemførelse af musiktattooet, der får deltagelse af internationale militærorkestre, garder og sækkepiber. På tribuner omkring slotspladsen vil 2.000 gæster samtidig kunne se et udendørs projekteringsshow på Sønderborg Slots historiske mure – lidt i stil med det show, der markerede 150 året for Slaget ved Dybbøl. Hele arrangementet slutter med, at alle medvirkende musikgrupper går i fakkeltog gennem Sønderborgs centrum.

Artiklen fortsætter under annoncen

” Sønderborgs beliggenhed tæt på grænsen mellem Skandinavien og det kontinentale Europa giver byen en international stemning, som dagligt beriger os med turister og internationale studerende. Gennem en udflytning af vores aktiviteter og udvidelse af det internationale musiktattoo, kan Ringriderfesten  bidrage til at placere Sønderborg endnu stærkere på det internationale landkort til glæde for et meget bredere publikum”, siger Ringriderfestens næstformand, Jan Rasmussen i en pressemeddelelse.

Artiklen fortsætter under annoncen

Formanden for Udvalget for kulturel- og regional udvikling, byrådsmedlem Stephan Kleinschmidt, er begejstret for Ringriderfestens initiativ:

” Musiktattooet understøtter det kommunale Kulturkompas i forhold til at skabe ekstraordinære events, som vækker både national og international opsigt og styrker Sønderborgs position som et kulturelt knudepunkt i grænseregionen.”

24. april 2024 REGIONALT, Samfund

Regionen ansætter flere jordemødre

24. april 2024 REGIONALT

Regionsrådet giver fem millioner kroner til at ansætte 12 ekstra jordemødre til fødestederne i Region Syddanmark. Det er en del af den nye fødeplan fra 2022, hvor det står beskrevet, at Kendt Jordemoderordning skal styrkes. Opnormeringen af jordemoderhænder skal bruges til at styrke Kendt Jordemoderordning, så flere gravide kan føde med en jordemoder, som de […]

Læs mere...