Solskin i dagtimerne og hundekoldt om natten

Arkivfoto
Arkivfoto
11. februar 2017 REGIONALT Skrevet af: Ole Kæhler

Ifølge TV2 Vejret starter søndag skyet, men solen vil skinne i eftermiddagstimerne og det flotte vejr forventes at fortsætte frem til midten af ugen.

Men vi får isnende kolde nætter helt frem til natten til torsdag.

Særlig kold bliver natten til tirsdag med 5 til 8 graders frost, og lokalt kan man endda få ned til omkring 10 frostgrader.

Et kraftigt højtryk sender fortsat kold luft ind over Danmark østfra, men højtrykket rykker langsomt mod sydøst og i løbet af vinterferien vil lunere luft efterhånden strømme frem mod Danmark, fortæller DMI.

Artiklen fortsætter under annoncen

Klik HER og se vejret for hele vinterferien.