Det er godt at bo på en vestvendt skråning ned mod Alssund. Det synes også mennesker i forhistorisk tid, og derfor kommer det ikke bag på Museum Sønderjylland, at der nu er fundet spor af en bronzealdergrav og jernalderhuse på Kær Vestermark.
“Man har gerne villet bo her. Her var vandet tæt på, og man kunne se langt omkring. Jernalderhusene har formentlig været en del af en stor boplads, fortæller arkæolog og museumsinspektør Pernille Kruse i en pressemeddelelse.
Begge fundsteder undersøges og registreres i disse dage af Museum Sønderjylland, og derefter vil de blive dækket til igen og være usynlige.
Når museet hidtil ikke har registreret så meget på Kær Vestermark, skyldes det, at det har været militært øvelsesterræn fra 1963 og indtil kommunen overtog det i 2014. Dermed har der ikke været byggeplaner, som har givet museet anledning til undersøgelser.
Utroligt heldigt fund
“Vi undersøger kun i små nedslag, så det er helt utroligt heldigt, at vi har fundet sporene af hele jernalderhuse præcis i en udgravning til en vej på fem-seks meters bredde. Normalt finder vi kun ét sæt stolper af et hus”, siger Pernille Kruse, der også beskriver sporene som velbevarede i den fede muldjord.
Arkæologen anslår, at det er en ældre og en nyere version af samme hus fra ældre romersk jernalder – måske yngre. Det er altså i århundrederne efter Kristi fødsel. I den nyere version er stolperne tykkere som følge af at husene blev større med tiden.
“Vi har også spor af ældre keramik, men her kan have været bebygget overalt”, vurderer Pernille Kruse.
Gravhøj som Egtved-pigens
Og jo, her har også boet folk før jernalderen. Tæt ved husene er der fundet spor efter en bronzealdergrav – altså en gravhøj. Gravhøje er normalt fredede, men denne har ikke været registreret, og højen er formentlig blevet jævnet ud af fortidens landbrugere.
Det er arkæolog Katrine Riis, som undersøger gravpladsen. Efter mulden er skubbet væk, er en rund samling af store sten blevet synlig. Samlingen har været centrum i højen og har været leje for en eller flere kister. Uden om har bronzealderfolket bygget højen op af græstørv.
Græstørvene har omdannet sig til en slags jernkappe omkring selve graven inde i højen, hvor vand, men ikke ilt har kunnet trænge ind. Det kendes fra høje fra samme tidsalder, hvor Egtved-pigen (1370 f.kr.) og Skrydstrup-pigen (1300 f. kr.) er fundet. Deres skeletter var væk, men klædedragt, tænder og hår var bevaret.
I og med at højen på Kær Vestermark er blevet jævnet ud for længe siden, er der umiddelbart kun stenene tilbage, men for arkæologen er der også omkring stenene mange ting, som er værd at kigge på.
Græstørvene til gravhøjen er taget fra en stor overflade på bopladsen og indeholder stumper af trækul, flintredskaber og skår af keramik. Alle de spor er bevaret i gravhøjen og fortæller os i dag om livet på Kær Vestermark årtusinder tilbage.
Museet: Lad os om at grave
Museum Sønderjylland minder om, at selv om jorden på Kær Vestermark sikkert er fuld af fortidsminder, så er det ikke tilladt at give sig til at grave løs efter dem. Støder man på et fortidsminde, skal man straks kontakte museet. Vil man ud med metaldetekktor, skal man først kontakte lodsejeren – i dette tilfælde kommunen. Det er også en god idé at kontakte museet, som giver vejledning og gerne samarbejder med metaldetektorførere.
– Her undersøger vi kun i små nedslag, så det er helt utroligt heldigt, at vi har fundet sporene af hele huse, siger arkæolog og museumsinspektør Pernille Kruse. Foto: Kim Toft Jørgensen
