Stop tyven: Hav øjnene åbne – og ring til politiet

26. januar 2017 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Når politiet starter bilen og kører afsted for at anholde en indbrudstyv, så skyldes det på ingen måde, at de har siddet og kigget i en glaskugle, der afslørede alting for dem.

“Vi har jo ingen glaskugle, vi kan kigge i, så vi er meget afhængige af, at andre fortæller os, hvad de ser eller ved”, siger politiinspektør Knud Kirsten fra Lokalpolitiet i Sønderborg.

Politiet i Sønderborg oplever, at folk er blevet meget bedre til at ringe 1-1-4, når de ser noget mystisk i deres lokalområde.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Det kan være en person i hættetrøje, der går op og ned ad vejen eller der cirkulerer en mørk bil uden nummerplader”, siger Knud Kirsten til SønderborgNYT. Han fortæller, at når der kommer sådan et opkald, så prøver politiet at sende en vogn ud, så der kan blive set på sagen.

“Onsdag aften havde en i Egernsund set en fremmed mand gå *underligt*rundt på gaden og ringede derfor til os. Vi sendte en bil derud og kunne så hilse på en mand, der er kendt for at være såkaldt beriger. Måske spændte det opkald ben for planer om indbrud”, siger Knud Kirsten.

Artiklen fortsætter under annoncen

Sådan samler du info til politiet

På SønderborgNYT kan man nogle gange læse, at en indbrudstyv beskrives som en mand med mørkt tøj og han havde hættetrøje på.

“Når man ser noget usædvanligt eller en mistænkelig person, så gælder det om at se efter detaljer. Hvis det er en bil, så er farve og bilmærke godt. Supergodt er bilens registreringsnummer”, siger Knud Kirsten.

“Og drejer det sig om en person, så er det en stor hjælp at vide, om han er etnisk dansk eller ikke. En beskrivelse af tøj og anslået højde og alder er også rigtigt godt. Særlige kendetegn er glimrende. For eksempel synlige ar, tatoveringer eller at han er hjulbenet”, siger politiinspektøren.

Artiklen fortsætter under annoncen

Altså kan dine observationer hjælpe politiet – både før og efter indbrud og anden kriminalitet.

“Opklaring handler meget om vores kendskab til de kriminelle og lokalområdet. Vi bruger vores erfaringer og vores intuition. Men uanset hvor sikre vi er på, hvem der er den eventuelle indbrudstyv, så skal der beviser til og her er vidneudsagn en virkelig stor hjælp”, siger Knud Kirsten.

Så er du en af de mange, der gerne ser antallet af indbrud falde, så kan du holde øjne og ører åbne og dele de oplysninger, som du finder, med politiet.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Og vi skal altså lige huske, at indbrud ikke stopper, så længe der er nogle, der vil købe stjålne ting”, siger politiinspektøren.

26. april 2024 Politik, Nordborg

Politisk debatmøde – hvor står vi og hvor vil vi hen?

26. april 2024 Politik

Torsdag aften havde Socialdemokratiet inviteret til ‘Dér derbAtter’ i medborgerhuset på Th, BrorsensVej i Nordborg og der var hele 112 mennesker, som gerne ville være med. “Vores plan med aftenen, det er få nogle ideer fra Jer, som vi kan tage med os. Jeg lover ikke, at de allesammen bliver til noget, men vi vil […]

Læs mere...