Sundhedsudvalget kan inspirere andre kommuner

Arkivfoto
Arkivfoto
8. februar 2017 Samfund Skrevet af: Ole Kæhler

Det nære sundhedsvæsen handler ikke alene om borgernes kontakt med sundhedsvæsenet fra det øjeblik, de sætter sig i venteværelset hos den praktiserende læge eller har været i behandling på sygehuset. Det handler også om indretning af byrum til fysisk aktivitet og trivsel, bevægelsesunderstøttende læring i skolerne og tandemcykling i socialpsykiatrien. Sådan nogle indsatser til sundhedsfremme og forebyggelse i det nære sundhedsvæsen prioriteres i sundhedsudvalget.

”Allerede i 2009 blev Sønderborg kåret som den kommune, der gjorde mest for at forebygge på sundhedsfronten, og nu ser vi for alvor resultaterne. Sidste år oplevede vi et fald i antallet af sygehusindlæggelser og lægebesøg, og forebyggelse kan være medvirkende årsag”, siger formanden for sundhedsudvalget, Helge Larsen, der glæder sig over, at Kommunernes Landsforening anerkender indsatsen.

Artiklen fortsætter under annoncen

Helt konkret har kommunen succes med at minimere antallet af rygere gennem forebyggende tiltag, på kommunens overvægtsklinik griber man tidligt ind i forbindelse med overvægt hos børn og unge, og gennem et tværgående projekt arbejdes der med at få skruet ned for forbruget af stoffer blandt kommunens unge.

Forebyggelsestiltagene er blevet til i rammen af de i alt 11 forebyggelsespakker, Sundhedsstyrelsen har udsendt med faglige anbefalinger til sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatserne.

Artiklen fortsætter under annoncen

Og det er implementeringen af disse anbefalinger Kommunernes Landsforening på baggrund af en kortlægning nu har belyst med en række interviews med forskellige kommuner, skriver Sønderborg Kommune i en pressemeddelelse.

En af konklusionerne er, at et stærkt samarbejde på tværs af kommunens afdelinger er en præmis for en succesfuld implementering.

Sundheden bredes ud

Det er særligt her, Sønderborg er nået langt og kan være med til at inspirere andre kommuner.

Sundhed kan ikke isoleres til én enkelt afdeling eller forvaltning, og i Sønderborg Kommune er samarbejde på tværs af afdelinger og forvaltninger en helt naturlig del af arbejdet med sundhedsfremmende og forebyggende tiltag.

Artiklen fortsætter under annoncen

Ulighed i sundhed er et gennemgående tema i alle forebyggelsespakkerne. Sundhedsfremme og forebyggelse handler både om universelle indsatser for alle borgere og indsatser særligt målrettet udsatte grupper.

28. marts 2024 Samfund, Sønderborg

Rigtigt mange blev en del af Stop Madspild

28. marts 2024 Samfund

Torsdag stod adskillige mennesker i kø for at hente overskuds-madvarer i Frivillighedens Hus, hvor en gruppe på 18 frivillige stod klar til at dele ud og på den måde var både frivillige og modtagere en del af Stop Madspild, som også bakkes op af en række lokale dagligvarebutikker. “Vi har fået en masse madvarer, som […]

Læs mere...