Symfoniorkestret: Både grønne og garvede musiker forbereder fælles koncert

Gemt under GALLERIER, Kultur, Sønderborg

 

 

Det bliver en stor oplevelse for tilhørere og især for de mange unge talentfulde musikere fra de syddanske musikskoler, der spiller med i en koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester i Koncertsalen onsdag aften.

Enhver, som har lyst til at lytte med, kan ganske gratis sætte sig tilrette i salen lige inden klokken 20.

Mihaela Oprea med guddatteren Caroline Cornelius Hansen

De unge mennesker har øvet og øvet sammen med de mere garvede musikere fra Sønderjyllands Symfoniorkester – og det har været en oplevelse for både de garvede og de grønne.

“Det er virkeligt spændende at være med og jeg har fået rigtigt meget ud af det og øvetimerne åbner op for, hvad det er de laver i symfoniorkestret”, siger Caroline Cornelius Hansen til SønderborgNYT. Hun er med på MGK, talentholdet, i Sønderborgs musikskole.

“At vi øver meget i symfoniorkestret ved hun godt. Hendes far og mor spiller jo med”, siger Mihaela Oprea og afslører, at 15-årige Caroline Cornelius Hansen er hendes goddatter.

“Jeg havde slet ikke forestillet mig, jeg en dag skulle koncert sammen med Caroline, da jeg stod med hende i armene i kirken”, siger Mihaela Oprea til SønderborgNYT.

Fantastisk gode råd

Mihaela Opreah er positivt overrasket over forløbet med de unge mennesker.

15-årige Caroline Cornelius Hansen er allerede anderkendt for sit musiktalent.

“De er hurtige til at fange undervisningen og så er de gode til at tage imod vores fantastisk gode råd”, siger hun.

En ting er at sidde og øve. Noget helt andet er at spille foran et stort publikum.

“Det gør selvfølgelig, at jeg er lidt spændt”, siger Caroline Cornelius Hansen, som allerede er en virkelig dygtig musiker.

“Hun har vundet en tredjeplads ved en syddansk talentkonkurrence og sidste år blev hun en flot nummer to i en konkurrence, hvor der skulle spilles Jakob Gade”, siger Mihaela Oprea.

Du kan læse mere om koncerten HER

 

 

 

 

 

 

 

Del denne historie med dine venner. Tak!