To unge politikere vil i byrådet ligesom som deres fædre

Arkivfoto
Arkivfoto
22. januar 2017 KV2017 Skrevet af: Ole Kæhler
For år tilbage bestemte Peter Hansen sig for at blive lokalpolitiker ligesom hans far, A. P. Hansen, der var borgmester i Sønderborg.

“Nu ville jeg jo stille op for Venstre, som min far gjorde. Og havde jeg valgt et andet parti, så ville det også have gået, fordi mine forældre er meget rummelige”, siger Venstres spidskandidat, Peter Hansen, til SønderborgNYT.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Jeg har faktisk siddet på skødet af SFs leder, Aksel Larsen, i mit barndomshjem. Han sov altid hjemme hos os, når han var i nærheden”, siger Peter Hansen og viser dermed den rummelighed, der kan være blandt politikere.
Når politikeres børn stiller op til valg og håber at komme ind, så er der en meget enkel forklaring.
“Vi kommer jo fra hjem, hvor der tit og ofte snakkes politik”, siger Peter Hansen, der tydeligt husker sin første valgkamp.
Artiklen fortsætter under annoncen

“Der går man og tænker meget på, om der overhovedet er nogen, der sætter kryds ud for ens navn”, siger han. Og når man først er i byrådet, så bliver det hurtigt hverdag.
“Og så vil jeg lige tilføje, at mine børn ikke stiller op”, siger Peter Hansen.

To nye socialdemokratiske kandidater

Artiklen fortsætter under annoncen

Borgmester Erik Lauritzens datter, Didde Lauritzen er 28 år, læge på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa og nu vil hun stille op for Socialdemokratiet til kommunalvalget i år.
Venstremanden Petter Astrup stiller igen op for Venstre, mens hans datter, Rikke Lock Harvig, stiller op for Socialdemokratiet.
Tommy Prokopek Jensen, der har taget turen i sin fars fodspor, har bestemt sig for ikke at genopstille til det næste kommunalvalg.
Artiklen fortsætter under annoncen