Tre forgæves indbrud

22. juni 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Natten til onsdag mellem klokken kl. 01:30 og 01:45 blev et vindue brudt op på Agtoftsvej. Tyven har været i køkkenet og i stuen uden at den 88-årig kvindelige beboer opdagede det. Tyven forlod stedet gennem hoveddøren – tilsyneladende uden at stjæle noget.

Efter at have brudt et vindue op til en garage på Svalevænget i Ulkebøl natten til tirsdag, stak en tyv tomhændet afsted. Fra garagen er der adgang til huset, men der var åbenbart ikke noget, der fristede, oplyser politiet.

Artiklen fortsætter under annoncen

Tirsdag lokken 12.18 gik alarmen til en bolig på Folehaven i Kær i gang, fordi en indbrudstyv smadrede en rude i huset. Da alarmen satte ind, stak han af.

I en lagerhal, der tilhører J. A. Cooling er der stjålet  flere elmotorer, en bådmotor, et vægarmatur, en glashylde, et aircondition- og et varmepumpeanlæg. Tyven kom ind ved at kortslutte en elektrisk port.

25. april 2024 112, Sønderborg

Brand i grillbaren Hos Jesper

25. april 2024 112

Onsdag aften ved 23-tiden var der brand i grillbaren Hos Jesper tæt ved Rutebilstationen. “Der var nogle unge gutter, som havde ringet til mig og sagt, at det røg fra grillbaren, så jeg skyndte mig herhen”, siger Jesper Sørensen til SønderborgNYT. Da han åbnede døren væltede røgen ud og han skyndte sig at lukke igen […]

Læs mere...