Udviklingshæmmede i klub for sidste gang inden 2017

Arkivfoto
Arkivfoto
9. december 2016 Frivillige Skrevet af: Ole Kæhler

Fredag aften blev der julet i Klub 54 og anledningen er – udover julens komme – at det er den sidste klubaften for de udviklingshæmmede og for STU-eleverne, der troligt er kommet hver anden fredag siden sommeren.

Det var en klubaften, der på mange måder mindede om de andre aftener i klubben. Der blev sunget karoke, spillet bordtennis, billard og hængt ud.

Til de flestes store overraskelse dukkede julemanden pludselig op – og han fik snakket med hver enkelt af klubdeltagerne, fordi han skulle sikre sig, at de havde opført sig så godt, at han kunne give dem en godtepose.