Ung mand gik amok med en økse – truede også politiet med en machete

19. oktober 2016 112 Skrevet af: Ole Kæhler

Tirsdag kl. 16.39 bliver der ringet til politiet fra en adresse ved Nybøl.

“Her er en mand på 20 år gået amok og han smadrer indbo med en økse”, siger Mads Hansson fra Lokalpolitiet i Sønderborg.

“Da betjentene kommer til stedet, er manden væk og de finder ham heller ikke i området omkring boligen”, siger han.

Kl. 19.20 vender manden retur.

“Og så bliver der igen ringet til os og vi kører derud”, siger Mads Hansson.

Truer med machete

Betjentene ringer på døren og den unge mand åbner. Men ikke for at få en snak med ordensmagten.

Artiklen fortsætter under annoncen

“Han truer med en machete, så betjentene trækker sig tilbage og tilkalder flere kolleger”, siger Mads Hansson til SønderborgNYT.

Den unge mand forsøger at stikke af fra stedet via bagdøren, men løber lige ud i en betjent.

“Betjenten trækker sin pistol og anholder den 20-årige”, siger Mads Hansson.

Politiet sigter den unge mand for overtrædelser af knivloven og for at have ammunition til et gevær.

“Og så sigtes han for trusler mod politiet”, siger Mads Hansson.

Manden, der blev løsladt ved midnatstid, havde tre knive på sig, da han blev anholdt.

18. april 2024 Politik, Sønderborg

Politikerne er glade for de valgte at være selvbudgetterende

18. april 2024 Politik

I Venstre er vi glade for, at vi anbefalede og i budgetaftalen tog fælles ansvar for selvbudgettering fremfor statsgaranti som grundlag for kommunens budget i 2024. Prognosen viser lige nu en gevinst til Sønderborg Kommune på 22, 6 millioner kroner som følge af, at vi vedtog selvbudgettering. Det sagde Venstres politiske ordfører, Ellen Trane Nørby, […]

Læs mere...